Næste destination: campingpladsen!

6 apr, 2021

l

Team Jamie

Der er delte meninger om camping. Nogle dyrker det i stor stil med en campingvogn, hvor der ikke mangler noget, en matchende campinghabit og alverdens udstyr, som sikrer en god campingmiddag. Andre bliver afskrækkede, når blot de hører ordet og forbinder det med dårlige soveforhold og et småt badeværelse. Uanset hvilken gruppe du hører til, så bør du helt sikkert kaste dig ud i en campingtur, før du helt afskriver muligheden. Camping er nemlig meget mere end livet i campingvognen, og hvis du finder den helt rigtige campingplads, er vi overbeviste om, at du bliver bidt af det.

Få en fastliggerplads

På en campingplads er der rig mulighed for hyggelige stunder – både for børn og voksne. Pladserne er ofte fyldt med campister, og børnene kan få nye legekammerater, imens forældrene kan tale sammen over et glas vin. Når først hele familien har fået et godt netværk, kan I hurtigt få lysten til at komme igen år efter år. Er det tilfældet for jer? Så er der rig mulighed for en fastliggerplads på mange campingpladser. Det er en perfekt mulighed for jer, der ønsker at have et fast sted, hvor I kan mødes med jeres campingvenner hver sommer – eller måske har I bare fundet den helt rigtige campingplads til jeres lille familie. Uanset hvad er en fastliggerplads løsningen på jeres campingdrømme!

En anden fordel ved en fastliggerplads er, at I helt selv kan vælge, hvor pladsen skal være. Måske har I fundet jeres drømmeplacering med et lille kig til vandet, eller det kan være, at I ønsker jer en placering tæt på legepladsen, så børnene nemt kan sendes afsted. Find jeres favoritcampingplads, og hør om alle mulighederne!