Det kan du bruge isterninger til

25 aug, 2021

l

Team Jamie

De fleste vil sikkert være enige i, at isterninger er nærmest uundværlige, når de varme sommerdage sætter ind. En kold drik med masser af isterninger er nemlig en rigtig dejlig måde at blive kølet en smule af på i varmen. Men vidste du, at du kan bruge isterninger til et hav af andre ting end kun kølige drikke?

Vil du gerne finde ud af, hvor vidunderlige isterninger er, bør du læse med videre her. Efterfølgende vil du helt sikkert have fingrene i eksempelvis en masse silikone isterningebakker.

Fjern tyggegummi fra tøj og tæpper

Isterninger er gode til at fjerne tyggegummi fra alle mulige slags overflader. Isterningerne fryser nemlig tyggegummiet, hvilket giver dig mulighed for at få det væk fra overfladen.

Hvis tyggegummiet er på et stykke tøj, skal du lægge tøjet i vasken og dække det med isterninger. Lad tøjet og isterningerne ligge et stykke tid således, at du nemt kan fjerne tyggegummiet.

Er tyggegummiet på gulvtæppet, skal du lægge isterninger på tyggegummiet og lade dem ligge der, indtil tyggegummiet er godt frossent. Derefter kan du fjerne tyggegummiet med en smørkniv.

Opvarm ris uden at tørre dem ud

Læg en isterning ovenpå risene inden du sætter dem i mikrobølgeovnen. Isen vil smelte og derefter dampe risene, mens de genopvarmes.

Vand planter over en lang dag

Dette er et praktisk tip til en nem måde at sørge for, at dine planter får vand over tid. Du kan lægge et par isterninger på jorden uden, at de rører selve planten direkte, da dette kan forårsage skade på den. Isen vil smelte over tid, hvilket giver en jævn strøm af fugt til planten.