Aktivér din fugl med legetøj

30 sep, 2022

l

Team Jamie

Nogle kæledyr ejer vi, fordi de er pjuskede og dejlige at ligge og nusse med om aftenen. Andre har vi, fordi vi er fascinerede af deres enorme intellekt og fantastiske design fra naturens side. Det er tilfældet med fugle.

 

Mange mennesker er bange for fugle, og det er garanteret, fordi man kan se i en fugls øjne, at der er nogen hjemme. De har altså noget at rykke med. Men ligesom det er tilfældet med mennesker, bliver fuglens fulde potentiale ikke udnyttet, hvis man ikke gør noget for det.

 

Legetøj og træning

Fuglelegetøj kan være vejen til en mere intelligent fugl. Læring gennem leg er nemlig en fantastisk måde at få aktiveret fuglens hjerne på en sjov måde. Hvis fuglen lærer, at den får en godbid, når den udfører et trick, vil du lynhurtigt se, hvordan den bliver klogere og klogere.

 

Legetøj til fugle kan fås i mange former, men ses typisk i form af bolde, trapezer og stiger. Der er også meget forskel på fuglelegetøj fra fugle til fugl. For eksempel er en undulat typisk for lille til at få ordentlig glæde af papegøje legetøj.

 

Simulér naturlige omgivelser

Man kan sige mange ting om et fuglebur, men tro mod fuglens naturlige omgivelser er det altså ikke. Faktisk minder fuglens liv i bur meget lidt om det, den lever i det fri. Der er altså en masse instinkter, den aldrig får udlevet.

 

Med fuglelegetøj kan man gengive nogle af de naturlige omgivelser i buret. Du kan blandt andet købe et fuglelegetøj til fouragering. Her skal fuglen med næb og klør kæmpe sig igennem for at nå ind til sin mad, præcis som den skal gøre det i det fri.

 

At lære tricks er også en god måde at bruge mere kvalitetstid sammen med din fugl.